5 i fokus: Stor brøler fra FCM-stadionspeaker

5 i fokus: Stor brøler fra FCM-stadionspeaker
View on original source
Category: Sports
Share
Archive
Like
FC Midtjylland kom tilbage to gange mod FC Nordsjælland, og derfor endte mandagens kamp 2-2. Her er Bolds fokuspunkter fra kampen FC Midtjylland var tæt på at snuble mod FC Nordsjælland, men takket være en sen udligning fra Martin Erlic endte mandagens opgør 2-2. Efter en kedelig første halvleg steg underholdningsværdien betragteligt efter pausen, og to gange kom FCN foran. FCM forbliver på andenpladsen og har nu tre point op til FCK. FCN er fire point bag Bo Svenssons tropper. Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret: Spøjs situation Spiller fra hjemmeholdet i fokus VAR kan bruges til fire forskellige ting: Mål, straffespark, røde kort og forveksling af spillere. Mandag kom den sidste ting op af værktøjskassen, da Jakob Kehlet havde givet frispark til Victor Bak og gult kort til Lamine Sadio. Dommeren blev nemlig kaldt til VAR-skærmen for at annullere advarslen og give den til Bak i stedet for. En spøjs situation, som man ikke ser særlig ofte. Flot comeback Spiller fra udeholdet i fokus Victor Nelsson startede mandag inde i sin første kamp for FC Nordsjælland efter returen til Farum-klubben. Forsvarsspilleren viste sig flot frem foran Brian Riemer, der var på besøg på MCH Arena. Nelsson reddede blandt andet en bold inde på stregen i slutningen af første halvleg. Stopperen kan vise sig at blive en meget stor signing for FCN. FCM fortsat ubesejret Statistik i fokus FC Midtjylland var forud for kampen det eneste hold i Superligaen, der ikke havde tabt en kamp i denne Superliga-sæson. Det var der ved at blive lavet om på mandag, men en sen udligning sørgede for, at Mike Tullbergs tropper fortsat er ubesejrede. Brøler fra stadionspeaker Fans i fokus Stadionspeakeren på MCH Arena fik mandag røde ører. Da FC Midtjylland udlignede til 1-1, var det Friday Etim, som fik sendt bolden i kassen efter et indlæg fra Stanley Iheanacho. Stadionspeakeren fik dog byttet om på rollerne, og derfor fik han flere gange råbt Iheanachos fornavn, mens det var meningen, at fansene skulle råbe efternavnet. Kort efter fik han styr på navnene. Tullberg må savne kreativitet Træner i fokus Mike Tullberg har måttet sige farvel til stjerner som Aral Simsir, Franculino og Dario Osorio, og cheftræneren må derfor savne kreativitet. Der var en masse power i Tullbergs startellever, men FCM ser svækkede ud, og det må være bekymrende for træneren, når han ser FCK buldre derudaf. Rekordindkøbet David Martinez så hele kampen fra bænken.

(0)Comments

 

A note on cookies

Newshunt uses essential cookies to keep you signed in and to remember your language and country, so the site works the way you expect. With your permission, we'd also like to use analytics cookies to understand how people use Newshunt and improve it over time.

Accepting only affects analytics. To learn more, view our Privacy Policy or Terms & Conditions.