Din hjerne kan ændre sig mod Alzheimers i årevis, inden en scanning opdager det

Hjernebarken bliver målbart tyndere flere år inden de klassiske Alzheimer-plaques dukker op på en PET-scanning. Det viser et nyt studie fra Universitetet i Oslo offentliggjort i tidsskriftet Nature Neuroscience i august 2026. Forskerne fulgte kognitivt raske ældre gennem næsten 20 år med gentagne MRI-scanninger og amyloid-PET-scanninger. Ved at gå tilbage i data kunne de se at ændringer i hjernebarkens tykkelse allerede var i gang mindst syv år før plaques nåede det niveau en PET-scanning i dag opfanger. Studiet bygger på 4.570 MRI-scanninger og 1.684 amyloid-PET-scanninger fra tre uafhængige kohorter: LCBC i Norge, BACS i USA og den store internationale forskningsdatabase ADNI. Ledende forfatter er James Michael Roe, tidligere postdoc ved Universitetet i Oslos Center for Lifespan Changes in Brain and Cognition. Amyloid-PET-scanning, altså en scanning der viser ophobning af det protein Alzheimer typisk kobles til, er i dag den mest følsomme metode til at måle sygdommens tidlige aftryk i hjernen. Fundet flytter det tidspunkt hvor sygdommen tidligst kan spores, mange år tilbage. Deltagerne var raske ældre uden hukommelsesproblemer da scanningerne blev taget. Læs også: Har du astma? Daglige gåture kan gøre det samme for dig som struktureret træning 'Det mest banebrydende ved studiet er at vi fandt strukturelle ændringer i hjernen mange år før de første tegn på plaque-ophobning,' siger professor Anders Martin Fjell fra Universitetet i Oslo ifølge en pressemeddelelse fra universitetet. De ændringer forskerne peger på, er tab af tykkelse i hjernebarken hos personer der senere udviklede høje niveauer af amyloid. Studiet er et observationsstudie, ikke et forsøg. Det viser et gennemsnitligt mønster på gruppeniveau, ikke at en enkelt persons scanning kan bruges til at forudsige, om vedkommende udvikler Alzheimer. Kommentatorer på fagportalen Alzforum beskriver fundet som en gennemsnitlig retrospektiv forskel mellem grupper defineret af deres senere amyloid-status, og påpeger at der endnu ikke er testet, hvor godt tidlige MRI-ændringer kan forudsige sygdom hos nye personer. Læs også: Din tarmflora kan afsløre, hvilken IBS-behandling der virker bedst for dig Mekanismen er også åben. Det kan være tidlig, endnu umålbar amyloid, det kan være medfødte forskelle i hjernens anatomi, eller det kan være andre biologiske processer. Et længere vindue før sygdommen er også et længere vindue til forebyggelse. Lancet-kommissionens 2024-rapport om demens vurderer at op mod 45 procent af demenstilfælde kan forebygges eller udskydes ved at handle på 14 kendte risikofaktorer gennem livet. Faktorerne omfatter blandt andet forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, høretab, rygning, svær overvægt, fysisk inaktivitet, diabetes og for meget alkohol. Alzheimerforeningen peger på at hovedparten af forebyggelsespotentialet i en dansk kontekst ligger i fire faktorer: fysisk inaktivitet, ubehandlet høretab, forhøjet blodtryk og svær overvægt. Regelmæssig motion, høretest hvis du hører dårligt, blodtrykskontrol hos egen læge og en middelhavspræget kost er de mest oplagte steder at begynde. Læs også: 2 minutters åndedrætsøvelse om dagen kan sænke dit blodtryk med op til 9 mmHg Er du bekymret for hukommelsen hos dig selv eller en pårørende, hører den slags hjemme hos egen læge. Læs også: Forskere har testet ny metode mod hjerneskader efter blodprop - og den virker Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.