Når kong Harald skal begraves i Norge, vil der før og efter begravelsen være store restriktioner på det norske luftrum.
Det skriver norsk politi i en pressemeddelelse ifølge NRK.
forbindelse med kong Haralds begravelse lukkes store dele af luftrummet over Østlandet mellem den 8. og 10. september.
»Luftrummet lukkes for al anden trafik end nødvendig samfundskritisk luftfart og almindelig ruteflyvning,« lyder det i pressemeddelelsen.
Politiet slår fast, at det ikke kun er fly, men også droner og mindre fartøjer, som er omfattet af restriktionerne.
»Vi opfordrer især droneoperatører til at sætte sig grundigt ind i restriktionerne og overholde dem. Luftrumsforanstaltningerne er en af flere tiltag, der skal bidrage til en sikker og forudsigelig gennemførelse,« siger politidirektør Håkon Skulstad ifølge pressemeddelelsen.
Ifølge det norske TV 2, så er flere indenrigsfly blevet aflyst i forbindelse med begravelsen.
»I sidste uge modtog vi vores første henvendelse fra Avinor, hvor de bad os reducere flyvningerne onsdag den 9. september, både om formiddagen og om eftermiddagen,« siger pressechef hos Norwegian, Catharina Solli, til TV 2.
Hun fortæller videre, at man blev bedt om at prioritere aflysning af indenrigsflyvninger.
(0)Comments