Norges nye konge har selv valgt sin skæbne. Nu holder han kongehusets fremtid i sine hænder

Kong Haakon går velforberedt ind i sin kongegerning. Kriserne og stormvejret om det norske kongehus kunne intet forberede ham på. (Foto: © Lise Åserud, NTB/Ritzau Scanpix) I mange år boede der to personer inde i Norges nye kong Haakon. Der var tronfølgeren Haakon. Og så var der mennesket Haakon. I mange år blev de to holdt skarpt opdelt. For hvordan skulle det være muligt at forene rockmusik med kongelig etikette og ekstremsport med de forpligtelser og forventninger, der påhviler landets kommende statsoverhoved. Så mennesket Haakon tvivlede. Tvivlede på om den sti, der lå udstukket for ham ved fødslen, også var en sti, han skulle vælge at betræde. Men valget tog han. Han valgte tronen, og med kong Harald 5.s død den 28. august 2026 er kong Haakon 8.s regeringstid begyndt. Kong Haakon aflægger ed i Stortinget i forbindelse med det norske tronskifte som følge af kong Haralds død. Ved sin side har han kronprinsesse Ingrid Alexandra. (Foto: © Håkon Mosvold Larsen, NTB/Ritzau Scanpix) Med kong Haakon i spidsen skal der nu skrives et nyt kapitel for det norske kongehus. Et kapitel, der indledes på et stormombrust bagtæppe af alvorlig sygdom, kriser og skandaler. At der ventede kong Haakon stormombruste vande at beherske vidste ingen, da han kom til verden den 20. juli 1973 som det daværende kronprinspar Harald og Sonjas andet barn. Storesøsteren prinsesse Märtha-Louise var to år gammel, men det var den lille nye prins, som blev tronarving, da Norge i starten af 1970'erne endnu ikke havde ligestillet tronfølge. Dreng gik forud for pige, så det blev Haakons fødselsgave en dag at skulle regere Norge som landets konge. Det daværende kronprinspar Harald og Sonja med børnene prinsesse Märtha-Louise på to år og den nyfødte tronarving prins Haakon Magnus. (Foto: © Ntb Scanpix, NTB/Ritzau Scanpix) Forældrene gjorde hvad de kunne for at give børnene en så normal opvækst som muligt. Det daværende kronprinspar Harald og Sonja forsøgte at være hjemme til børnenes sengetid, børnene blev – som deres far – sendt på den kommunale Smestad skole i Oslo, og pressen blev kun inviteret indenfor i få og nøje orkeresterede fotoseancer. Men intet kunne ændre på, at det kongelige søskendepar var anderledes end deres jævnaldrende, så deres forældre måtte finde på måder, hvorpå børnene kunne blive rustet til det liv, de før eller siden skulle træde ind i. De blev blandt andet sendt til folkedans, så de kunne lære at begå sig på en scene. Og ligeså kunne intet ændre på, at tidens gang før eller siden ville bringe Haakons livsopgave ét skridt tættere på. Og det kom den i januar 1991. Den 17-årige prins var netop ankommet til en skihytte i Hemsedal med en gruppe venner. Han var spændt, for det var første gang, han skulle på weekendtur uden voksne. Men knap var turen begyndt, før Haakon blev ringet op af sin far, den daværende kronprins Harald. Haakons farfar, kong Olav, var syg, så det var nok bedst, hvis Haakon kom retur til Oslo, lød beskeden. Kronprins Haakon med sin søster prinsesse Märtha-Louise under kong Harald og dronning Sonjas signing i Nidarosdomen i Trondheim. De to søskende har hele livet haft et tæt forhold og har støttet hinanden, har de fortalt. (Foto: © Bjørn Sigurdsøn, NTB/Ritzau Scanpix) Kong Olav døde, mens Haakon sad i bilen. I samme øjeblik blev Haakons far, Harald, Norges nye konge – og Haakon blev landets nye kronprins. Som kronprins gik der ikke længe, før Haakon måtte træffe det første store valg om den livsbane, han som tronfølger var forventet at følge. For efter afsluttet studentereksamen fra Kristeligt Gymnasium i Oslo skulle han tage beslutningen om, hvorvidt han skulle fortsætte sin uddannelsesvej i militæret. Det naturlige valg for landets kommende konge, men en dilemmafyldt valg for mennesket Haakon, der som grænsende til pacifist havde svære moralske kvaler med udsigten til potentielt at kunne havne i en situation, hvor han skulle i kamp og værste fald slå et andet menneske ihjel. Men han valgte tronfølgerens vej. - Om jeg skulle ind i Forsvaret eller ej, var det første rigtige valg, jeg traf. Det var ikke bare ud fra tanken om, at 'verden er stor, mulighederne er mange, og jeg kan vælge præcis, hvad jeg vil'. Det handlede også om, at jeg begyndte at forholde mig til den tradition, jeg var en del af, hvad jeg skulle gøre i fremtiden, og at jeg var en del af monarkiet, har han sagt. Kong Haakon tvivlede som ung på, om han skulle i Forsvaret. Som Norges nye konge er han nu øverstkommanderende for Forsvaret med titel af general i Hæren og Luftvåbnet og admiral i Søværnet. (Foto: © Bjørn-Owe Holmberg, NTB/Ritzau Scanpix) Som tronfølger var det også forventet, at den daværende kronprins Haakon skulle uddanne sig på universitet for at blive rustet til rollen som statsoverhoved. - Jeg har vidst hvilket job, jeg skal have, siden jeg var helt lille. Så det har handlet om at finde en uddannelse, der passer til det job, har kong Haakon fortalt om de overvejelser, han gjorde sig om uddannelse. Valget faldt på University of California i Berkeley, universitetet der var arnestedet for ungdomsoprøret i 1960'erne. Her studerede kong Haakon statskundskab, mens han levede et anonymt studenterliv med avislæsning på den lokale kaffebar og med bopæl i et studenterkollektiv. Det var først, da han gik på scenen til sin dimission for at modtage sit eksamensbevis, at han blev præsenteret som Hans Kongelige Højhed kronprins Haakon af Norge. Studietiden i Californien formede den daværende kronprins, gav ham nye perspektiver og indsigter, som han ønskede at tage med sig hjem til Norge og ind i rollen som kronprins. Kronprins Haakon dimitterer fra Berkeley. (Foto: © John G. Mabanglo, AFP/Ritzau Scanpix) - Jeg er kommet frem til, at hvis jeg skal kunne gøre et godt stykke arbejde, og det tror jeg, at jeg kan, så er jeg på en måde nødt til selv at vælge den, sagde Haakon i et interview med NRK i forbindelse med afslutningen af studieopholdet i USA. - Jeg tror, jeg har det, der skal til for at udfylde den med mening og med de positive ting, som jeg kan bidrage med. Hvis jeg ikke havde troet, at jeg kunne gøre et godt stykke arbejde, havde jeg ikke forsøgt. Tilbage i Norge var det dog ikke kronprinsens nye tanker og ideer fra studietiden i USA, som skulle ende med at vække størst opsigt. Det var derimod hans valg af livsledsager. For kort efter sin tilbagevenden til Norge forelskede Haakon sig i Mette-Marit Tjessem Høiby. En enlig mor fra Kristiansand, der var et kendt ansigt i nattelivet i Oslo, hvor hun var en del af byens såkaldte house-miljø. Et miljø, der blandt andet var kendt for dets eksperimenterede tilgang til stoffer. Kronprins Haakon stod ved sit valg af Mette-Marit Tjessem Høiby, som med tronskiftet er blevet Norges dronning. (Foto: © Stub Michael, Her Og Nu/Ritzau Scanpix) Som landets tronfølger var det ikke kun et privat anliggende, hvem Haakon skulle vælge at dele livet med, og i befolkningen var der stor skepsis overfor den enlige mor fra Kristiansand med den brogede fortid. Men den daværende kronprins Haakon stod ved Mette-Marit – og han stod ved hendes søn, den knap 4 år gamle Marius. Det var Mette-Marit, Haakon ønskede at dele liv og livsgerning med, og han tog hende med alt det, hun kom med. Kong Harald og dronning Sonja, som selv måtte vente ni år, før de fik lov at gifte sig, støttede sønnen uforbeholdent. Så den 25. august 2001 blev daværende kronprins Haakon gift med Mette-Marit Tjessem Høiby i Oslo Domkirke. Norge havde fået et nyt kronprinspar. Og kongefamilien var nu som så mange andre norske familier en sammenbragt familie. Mette-Marit var ikke den første borgerlige kvinde, der giftede sig med en norsk tronfølger. Også kong Harald havde fundet sin udkårne blandt folket. Kong Harald og dronning Sonja nåede at være gift i næsten 58 år. Kong Harald døde dagen inden deres bryllupsdag. (Foto: © Lise Åserud, NTB/Ritzau Scanpix) Med Mette-Marit ved sin side tog Haakon for alvor fat i gerningen som kronprins og som kronprinspar gik der ikke længe, før de havde løst deres første store opgave: At bringe en ny generation af den norske kongeslægt ind i verden. For selvom Mette-Marits søn Marius blev en del af kongefamilien, da hun giftede sig med kronprins Haakon, så fik Marius hverken arveret til tronen eller nogen konstitutionel rolle at spille for kongehuset. Det fik til gengæld kronprinsparrets to fælles børn, prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus. Som kong Harald og dronning Sonja blev ældre, trådte Haakon tydeligere frem i rollen som kronprins. Han var sine forældres nærmeste kollega, og bistod sin far i rollen som statsoverhoved i stadig stigende grad. Men i kulisserne var det noget helt andet, der fyldte hos den norske kronprins. For kronprinsesse Mette-Marit var syg med den kroniske sygdom lungefibrose. I 2025 blev sygdommen så alvorlig, at lungelægerne på Rikshospitalet i Oslo begyndte at forberede den daværende kronprinsesse på, at hun inden for en nær fremtid ville få brug for et sæt nye lunger. Og det fik hun pludseligt, for i løbet af det første halvår af 2026 blev sygdommen så fremskreden, at kun et sæt nye lunger ville kunne redde hende. I juni, mindre end to uger efter lægerne havde fortalt offentligheden, at kronprinsessen var blevet sat på venteliste til et par nye lunger, meddelte det norske kongehus, at kronprinsesse Mette-Marit havde undergået en vellykket lungetransplantation. Sideløbende med kronprinsessens sygdom måtte kongefamilien håndtere, at hendes, Marius Borg Høiby, stod overfor en alvorlig retssag, hvor han blandt andet stod anklaget for flere voldtægter og vold i nære relationer. Og i februar 2026 ramlede alt sammen, da det sideløbende med retssagen mod Marius Borg Høiby kom frem, at daværende kronprinsesse Mette-Marit gennem flere år havde haft en tæt relation til den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein. Stormen rasede, og det var daværende kronprins Haakon, som mødte pressen. Her bakkede han utvetydigt op både om sin papsøn og sin hustru, alt imens han forsøgte at slå ring om den institution, han med hastige skridt stod overfor at skulle overtage. - Marius er ikke en del af kongehuset. Men vi holder af ham. Han er en vigtig del af vores familie, sagde Haakon inden retssagen mod Marius Borg Høiby var sat til at begynde. Marius Borg Høiby sammen med det daværende kronprinspar, den daværende prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus. (Foto: © Lise Aserud, AFP/Ritzau Scanpix) - For mig har det vigtigste været at passe på flokken. Vi støtter Marius i den situation, han står i. Vi passer på de andre børn. Og jeg må passe på og tage vare på kronprinsessen, sagde daværende kronprins Haakon til den fremmødte presse i februar 2026, da også sagen om kronprinsesse Mette-Marit og Jeffrey Epstein var kommet frem. De mange skandaler har betydet, at nordmændenes opbakning til kongehuset er bølget op og ned, alt imens republikanske vinde vejrer stærkere. Da kong Harald i 2017 kunne fejre sin 80-års fødselsdag, svarede 81 procent af nordmændene, at de bakker op om monarkiet. I maj 2026 lå tallet på 64 procent. Kort efter kong Haralds død i august 2026 var tallet steget til 72 procent. Det er i dette oprørte hav, kong Haakon nu skal finde fodfæste som Norges nye monark. Han går til sin nye gerning, ikke kun velforberedt, men også med den klare forståelse af, at hans rolle som Norges konge ikke kun afhænger af hans tilvalg af rollen, men i lige så høj grad af nordmændenes valg om at have et kongehus. Kong Haakon er fjerde generation af den glücksborgske slægt på den norske trone. Som sin oldefar, farfar og far har han taget valgsproget 'Alt for Norge'. (Foto: © Javad Parsa, NTB/Ritzau Scanpix) Som hans far, kong Harald, sagde til sønnen i hans bryllupstale: - Du har aldrig godtaget at din skæbne er forudbestemt. Du ønsker ikke bare at godtage en rolle. Du gik ind i en proces hvor tvivl og modforestillinger fik god plads. Du vurderede det nøje, før du besluttede dig for, at du ville godtage din rolle. Du ville stille dig til disposition, hvis det norske folk ønsker det. Nu har kong Haakon stillet sig til disposition.