Mobilepay har netop lanceret en særskilt version til børn under 15 år På Ekstra Bladet lægger vi stor vægt på at have en tæt dialog med jer læsere. Jeres input er guld
værd, og mange historier ville ikke kunne lade sig gøre uden jeres tip. Men selv om vi også har
tradition for at turde, når andre tier, værner vi om en sober og konstruktiv tone.
Du må mene, hvad du vil, men vi accepterer ikke henvendelser, der er chikanerende, hadefulde eller
krænkende overfor vores medarbejdere. Sådanne henvendelser vil blive blokeret og registreret af
Ekstra Bladet og evt. politianmeldt.
Man kan nemt forestille sig, at en otteårig vil misbruge funktionen til at plage helt enormt meget, men nu er den her altså.
Børn under 15 år kan nemlig nu få deres egen version af Mobilepay.
Det skriver betalingstjenesten på sin hjemmeside.
Med Mobilepay under 15 kan børn sende og modtage penge fra venner og familie, sende betalingsanmodninger og dele udgifter.
De kan også betale til Mobilepay-numre i butikker og kiosker samt købe billetter gennem transport-apps.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Kan hæves igen Der er samtidig mulighed for at betale online og oprette ønskelister, som kan deles med familie og venner.
For at oprette barnet skal forælderen først dokumentere, at vedkommende har forældremyndigheden. Herefter kan barnet downloade Mobilepay og aktivere sin konto med en kode.
Forælderen kan efterfølgende via sin egen Mobilepay-app følge barnets betalinger og bestemme, hvilke funktioner barnet må bruge.
Ifølge Mobilepay er formålet blandt andet at give børn mulighed for at lære at håndtere digitale penge, mens forældrene fortsat kan følge med.
Alle penge går ind på og ud fra barnets Mobilepay-saldo, og forælderen kan overføre penge til saldoen og i nødvendigt omfang hæve dem igen til sin egen bankkonto.
(0)Comments