LÆS OGSÅ: Lasse Andersson køber villa i Danmark
Han nåede nærmest kun lige at få rykket familien med til Flensburg, inden han blev fyret og stod uden job.
Derfor var det også lidt af en omvæltning, da Füchse Berlin pludselig ringede og tilbød ham jobbet som cheftræner og sportschef i efteråret 2025. Afsted det gik mod den tyske hovedstad, men kun for Nicolej Krickau selv. Resten af familien blev nemlig i første omgang boende i Flensburg.
Det skyldtes, at det ikke lige med det samme lykkedes at finde en passende bolig i Berlin, men det er der så, her ti måneder senere, blevet ændret på. Familien er nu rykket med til hovedstaden. Det fortæller den danske træner til Bild.
- Jeg er virkelig glad for min beslutning om at være træner i Berlin. Vi nu boet sammen som familie her i 14 dage. Klubben er fantastisk, menneskene, jeg får lov til at arbejde sammen med, byen – det hele passer bare. Jeg er virkelig glad og lever mit bedste liv lige nu, fortæller han.
Nikolaj Jacobsen: Triumfatoren fra Thurø (74)
Af banen
Det er altså lykkes at finde et sted, hvor hele familien, der, foruden Krickau selv, også tæller hustruen Stine og parrets tre børn, Bertram, Albe og Billie, kan bo.
Og det er altså ikke en hvilken som helst lejlighed, familien har fundet.
Nicolej Krickau fejrer DM-guldet med GOG i 2023 i selskab med hustruen Stine og deres tre børn.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Det er såmænd Lasse Anderssons gamle lejlighed, som håndboldtræneren og familien nu er flyttet ind i.
Lasse Andersson rykkede i sommer hjem til Danmark og klubben HØJ Elite efter ti år i udlandet.
Annonce
(0)Comments